Intervention – Hvordan hjælper man arbejdspladsen?
Indledningsvis skal det slås fast, at det er en vanskelig proces, fordi der er så mange følelser indblandet.
Angsten for at tage fejl – Er det nu også et misbrugsproblem?
Angsten for nederlag – Bliver han eller hun vred og krænket?
Vil han eller hun overhovedet acceptere hjælpen?
Hvordan kan jeg fungere sammen med ham eller hende bagefter,
a. selv om han eller hun tager imod hjælpen?
b. hvis han eller hun ikke vil tage imod hjælpen?
Mange ledere og kolleger har selv forsøgt at hjælpe, eller de har hørt om andres forsøg på at hjælpe, som har resulteret i vrede, krænkelse og ophidselse.
Disse forsøg på at hjælpe er udført i den bedste mening, men resultatet har været negativt.
Alconsults svar på spørgsmålet er derfor, at man også i en sådan situation skal anvende en professionel fremgangsmåde, således at den indgriben, der sker, sikrer, at såvel den med misbrugsproblemet som dem, der vil hjælpe bevarer deres værdighed. Værdighed er et nøgleord, hvis man vil hjælpe.
En professionel indgriben i denne forbindelse hedder teknisk en intervention.
Intervention blev introduceret i Danmark i 1988 af stifteren af Alconsult Jørgen F. Nissen og er i dag en væsentlig side af den hjælp, som Alconsult i dag tilbyder arbejdspladser og familier.
Alconsult kan derfor ved sin medvirken i en intervention sikre, at samtlige involveredes værdighed bevares under hele forløbet. Man sikrer, om der nu også er tale om et misbrugsproblem, man forbereder omhyggeligt, at der kun inddrages personer, hvis indsats betyder, at den afhængige/misbrugeren accepterer hjælpen. Alconsult vurderer hele situationen og træner de medvirkende op til at kunne give hjælpen på en sådan måde, at den opfattes værdigt, både for de medvirkende og for den afhængige.
Alconsult orienterer samtidig om den vifte af behandlingstilbud, som er til rådighed, ligesom Alconsult rådgiver med hensyn til arten af behandling i det konkrete tilfælde. Alconsult arbejder uafhængig af behandlingscentre og kan derfor tilbyde en objektiv rådgivning.
Alconsult arbejder med en særdeles høj grad af fortrolighed. Derfor vil man altid – uden at oplyse mere end det, man har lyst til, kunne ringe til Alconsult for et råd om, hvad man kan gøre i en konkret sag.
Virksomheder
Alconsult er et konsulentfirma, som siden 1989 har rådgivet kommuner, virksomheder og institutioner i alkoholspørgsmål.
Alconsult har et solidt kendskab til såvel den offentlige som den private sektor.
Alconsult oplyser om alkoholproblemer gennem kursus‑ og foredragsvirksomhed samt gennem udgivelse af relevant bogligt materiale.
Alconsult hjælper alle former for arbejdspladser med at tilrettelægge, gennemføre og vedligeholde en alkoholpolitik.
Alconsult yder direkte hjælp til familier og arbejdspladser i forbindelse med helt konkrete alkoholproblemer.