Har du problemer med medicin?
Kontakt os på mail@alefa.dk eller tlf. 24 22 80 08, og vi finder tid til en afklarende samtale, hvor vi sammensætter et forløb der passer dig.
Gennem dialog og en kortlægning af dit forbrug ved en forsamtale, får vi en ide om hvilken og hvor meget hjælp du har brug for, til at kunne slippe medicinen.
Vi har mulighed for at yde støttende samtaler og abstinensbehandle med NADA, mens du følger den nedtrapningsplan du har lavet i samråd med din læge.
Det ér muligt at komme ud af en benzodiazepinafhængighed. For nogle er det nemmere end for andre, men for alle gælder en tommelfingerregel om at blive udtrappet langsomt, og med støtte og forståelse fra mennesker der ved hvad det handler om.
Benzodiazepiner
I dag findes der i Danmark 16 forskellige benzodiazepiner, der sælges under 40 forskellige navne. Det menes, at over 90% af afhængige bruger benzodiazepiner og de er meget udbredte ved blandingsafhængighed. Dertil kommer de mange mennesker, som får stofferne ordineret og efterfølgende udvikler afhængighed. Siden 1995 har lægemiddelstyrelsen anbefalet, at benzodiazepiner højst bør ordineres i 2-4 uger, men på trods af det er misbruget af disse stoffer stigende og ofte har folk taget dem i 10-20 år. Det menes i dag, at der findes omkring100.000 mennesker der er langtidsafhængige af benzodiazepiner i Danmark.
Såvel behandlere som brugere oplever benzodiazepinerne som et af de sværeste stoffer at trappe ud af. Afhængighedsprofilen er stærk og abstinenssymptomerne kan være rigtig slemme og langvarige.
Hvad er benzodiazepiner – og hvad gør de ved hjernen?
Benzodiazepiner er en gruppe af stoffer med en fælles kemisk grundstruktur, som bruges som medicin mod angst og søvnforstyrrelser, som nerve – og sovemedicin. Som tidligere nævnt, findes der på det danske marked 16 forskellige benzodiazepiner, der sælges under 40 forskellige navne. Benzodiazepiner virker som hovedregel beroligende, sløvende og søvnfremkaldende, ligesom alkohol, men kan i visse tilfælde også virke helt modsat, hvor man bliver hyperaktiv, kaotisk, rastløs, uberegnelig og aggressiv.
Alle former for stoffer, herunder benzodiazepiner, aktiverer og stimulerer de dele af hjernen der kaldes belønningssystemet, som omfatter et område af mellemhjernen. Dette område giver os oplevelsen af lyst og det at føle os godt tilpas. Nøjagtigt hvordan belønningssystemet påvirkes ved man endnu ikke præcist, men man ved, at det kommunikerer med to andre områder af hjernen:
– med den forreste del af hjernen, som består af pandelapperne (frontale cortex). Det er her evnen til at planlægge, målrette og styre vores adfærd sidder, til at trække vejret og være vågen. Det er også her vores fornemmelser for hvad der er rigtigt og forkert sidder, vores moral, etik og følelser – de ting som adskiller os fra dyrene og gør os til mennesker.
– med det limbiske system, som er en del af storhjernen. Det er et system med en kompliceret opbygning, der har nerveforbindelser til mange områder af centralnervesystemet. Her finder vi også hippocampus, som bla. styrer indlæring og hukommelse – og lillehjernen, hvis vigtigste funktion er at koordinere de forskellige muskelbevægelser.
Hjernen er fra naturens hånd som en genial computer der styrer vores sanser, tanker, hukommelse, humør, stemninger, krop, bevægelser og handlinger – både de ubevidste og bevidste.
For at hjernen kan kommunikere med de forskellige områder, har nervecellerne indbyggede modtagere og afsendere. Modtagerne hedder receptorer og afsenderne hedder vesikler. De forskellige typer receptorer er opbygget på en sådan måde, at de passer nøjagtigt i formen til bestemte molekyler, som indeholder forskellige signalstoffer.
Receptorerne regulerer vores signalstoffer, som vi kender under navnene dopamin, serotonin og endorfin men som også kaldes neurotransmittere. Milliarder af celler i hjernen kommunikerer via disse signalstoffer med nervesystemet og information gives til og fra nervecellerne. Den måde rusmidler er bygget op på gør, at de ligner nogle af hjernens egne signalstoffer og det betyder, at rusmidlerne forstyrrer den hårfine balance, der er nødvendig for at signalstofferne kan kommunikere i hjernen. Når signalstoffernes normale måde at fungere på bliver forstyrret, går der simpelthen kludder i den computer som hjernen er.
GABA (gamma-amino-butyrat) er et naturligt stof i hjernen, der regulerer dopamin niveauet, der igen virker som et beroligende middel. Da alkohol/benzodiazepiner er nogle af de stoffer hjernen ikke kan skelne fra GABA, bliver niveauet kunstigt hævet ved indtagelse af disse og det skaber en vis ro hos personen. Alkoholen/benzodiazepinerne går simpelthen ind og påvirker GABA, så kommunikationsstrømmen i de ovennævnte områder i hjernen bliver langsommere og da 20% af hjernens nerveceller har GABA-receptorer, påvirkes en meget stor del af hjernen når der indtages alkohol/benzodiazepiner.
Bivirkninger
Hvornår bliver en bivirkning egentlig en bivirkning? Når den medicinafhængige oplever den, når lægen rapporterer den eller når bivirkningsmyndigheden accepterer den?
Det siges i lægeverdenen, at benzodiazepiner har relativt få bivirkninger (i det lave dosisområde) og at der er en lav giftighed ved overdosis (at man ikke kan begå selvmord med benzodiazepiner alene). Bemærker man de omtalte ”få bivirkninger i det lave dosisområde”, bør man samtidig bemærke, at benzodiazepiner indeholder en meget høj risiko for tolerans/afhængighedsudvikling.
I Medicinhåndbogen fra Dansk Lægemiddel Information A/S, står der under indlægssedlen til benzodiazepinpræparatet Diazepam følgende under ”mulige bivirkninger”:
”Meget almindelige (over 10%) fysisk og psykisk afhængighed, toleransudvikling. Døsighed. Almindelige (1-10%) Konfusion. Ikke almindelige (0,1-1%) Muskelsvaghed. Besvær med at styre arme og ben, hovedpine, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, svimmelhed. Sjældne(0,1-1%) Øget spytdannelse. Hæmmet vejrtrækning, vejrtrækningsstop, øget sekret i luftvejene. Uventede psykiske reaktioner (fx aggressivitet, hallucinationer og psykoser), søvnløshed. Allergiske hudreaktioner. Øget sekret i luftvejene og øget spytdannelse ses især hos børn. Uventede psykiske reaktioner ses oftest hos børn og ældre. Forekommer de, bør behandlingen afbrydes.”
Her er nogle af de afhængiges egne oplevelser:
Derealisation (manglende virkelighedsfornemmelse). Depersonalisation (sygelig svækkelse eller tab af personlighedsfølelse). Tinnitus. Overfølsomhed over for alle sanseindtryk. Mareridt. Myrekryb. Synsforstyrrelser. Bristet koordinationsevne. Kulsegysninger/hedeture. Svimmelhed. Træthed/udmattelse. Prikken og følelsesløshed i hænder og fødder. Fobiske symptomer. Angst. Selvmordstanker. Melankolsk syndrom. Irritabilitet.
Vredesudbrud. Humørsvingninger. Morbide tanker. Appetitløshed. Søvnforstyrrelser. Øm tunge. Mavekramper. Åndedrætsbesvær. Uregelmæssig puls. Blodtryksforandringer. Rysten. Håraffald. Sprukne læber. Mindsket seksuel lyst. Forandring i mensturationscyklus. Inkontinens. Urineringsbesvær. Hukommelsesbesvær. Koncentrationsbesvær. Initiativløshed. Besvær med at planlægge og manglende evne til at træffe beslutninger. (Social kritik nr 68/2000)
Hvordan påvirker benzodiazepiner et menneske mentalt?
Det er svært for ”normale” mennesker at forstå hvad der sker for en afhængig og måske er det i særdeleshed svært at forstå hvad der sker ved benzodiazepinafhængighed. Fagfolk, læger og psykiatere har også svært ved at forstå og forklare det – og af samme grund ligger den største og vigtigste dokumentation hos de mennesker, for hvem det er lykkedes at komme ud af deres afhængighed.
For mange af de mennesker der begynder at tage benzodiazepiner, er det at opretholde en facade overfor omverdenen meget – nogle gange påfaldende, vigtigt. Ikke sjældent er det veltilpassede, ambitiøse mennesker, som på et tidspunkt oplever en krise i deres liv, ofte en angstproblematik og som forsøger at holde at ”holde sig selv kørende”.
Skal man beskrive hvad der sker mentalt for benzodiazepinafhængig helt kort, kan man sige, at de simpelthen mister sig selv. En af de metaforer der ofte bruges af tidligere misbrugere er ”et indre helvede”.
Benzodiazepinafhængige mister nærmest evnen til at føle og fornemme. Bortset fra angst – den vokser og vokser så til gengæld, hvilket er lidt af et paradoks i sig selv, da rigtig mange benzodiazepinafhængige begynder at tage pillerne netop på grund af angst. Problemet med benzodiazepinerne er bare, at angsten efter en tid bliver konstant. Tidligere kunne de mennesker have det godt nogle gange, ind imellem angstanfaldene – nu bliver angsten en tilstand.
Udover den voldsomme angst, oplever den benzodiazepinafhængige ofte en følelsesforfladigelse. Sand glæde, sorg eller vrede samt lyst/evne til sex bliver mere udflydende og følelsen af uvirkelighed bevirker, at personen isolerer sig mere og mere.
På grund af den store kontrast mellem hvad man kunne før og hvad man kan efter nogle års forbrug af denne ”angstdæmpende medicin”, kan det føles som om man er blevet en anden person… at man har mistet sig selv.
Vores behandlingstilbud er anonymt og privat, hvorfor der er egenbetaling – med mindre du har en forsikring der dækker.