Kombinationsbehandling

“Det er rart at blive mødt som et unikt menneske, og en stor styrke at I kan tilrettelægge en behandling der lige nøjagtig passer mig”
Jens 61 år

 

Kombinations behandling er en sammensætning af forskellige behandlingstilbud, der tilpasses dine behov og ønsker eller din specielle situation.

Kombinationsbehandling kan foregå ved forskellige specialister og med forskellige metoder, alt efter netop dit behov.

Al-Efa formidler og påtager sig ansvaret for forløbet og vil være den gennemgående tovholder.

Ved at målrette et behandlingsforløb undgås spildtid og behandlingen bliver på modtagerens betingelser.

Behandlingen bliver et ligeværdigt samarbejde.

Kontakt os på mail@alefa.dk eller tlf. 24 22 80 08, og vi finder tid til en afklarende samtale, hvor vi sammensætter et forløb der passer dig.


Afgiftning.

Kan og sker oftest ved indlæggelse i privat døgnbehandling, hvor der kan abstinensbehandles med et benzodiazepin præparat (klopoxid, risolid eller fenemal). Abstinensmedicinen har lang halveringstid hvilket betyder, at virkningen af medicinen er længere tid i kroppen og tager ubehaget og, kan man vel sige, erstatter alkoholen. Ved alkoholmisbrug alene vil en abstinensbehandling tage 4 til 6 dage.

Døgnafgiftningen kan også foregå i offentligt regi, på lokal psykiatrisk skadestue, dog skal der så være et ambulant beredskab klar til at overtage – da mange vil blive udskrevet fra afgiftningen, når promillen er på nul. Beredeskabet bør bestå at mulighed for samtaler, telefonisk rådgivning og støtte – dette helst i samarbejde med egen læge.

Stabilisering

En periode, hvor krop og psyke får tid og mulighed for at finde hinanden og påbegynde et samarbejde – med henblik på at kunne gå ind i et behandlingsforløb.

Udredning

Alkoholmisbrug kan ofte medføre mange forskellige følgeskader, socialt, fysisk, psykisk og økonomisk. For at kunne tilbyde den bedste og rette behandling er en udredning nødvendig.

Ambulant alkoholbehandling

Al-Efa Strategien er et særligt tilpasset forløb over ca. 4 måneder med mulighed for at planlægge behandlingssessioner, der tager hensyn til din arbejds- og familiesituation.

Al-Efa Konceptet

Al-Efa Konceptet er en systemisk, kognitiv, tilbagefaldsforebyggende metode, beregnet til mennesker, der har været i eller er under behandling for afhængighed.

Al-Efa metoden

Al-Efa Metoden er en tilbagefaldsforebyggende terapi, som består af elementer fra både narrativ, systemisk, kognitiv og psykoterapi.

Individuelle samtaler

Du kan få en uforpligtende og anonym samtale hos Al-Efa, hvor du bliver mødt af uddannede rådgivere og behandlere, der ved hvilke spørgsmål der skal stilles, for at hjælpe dig med en afklaring.

Finder du ud af, i løbet af samtalen/samtalerne, at dit problem er behandlingskrævende, så finder vi sammen ud af hvilket tilbud der er det rigtige for dig.

Har dit problem et omfang vi ikke alene kan hjælpe dig med, samarbejder Al-Efa med andre faggrupper, som vi kan henvise til.

Måske er dit problem slet ikke større, end det kan håndteres gennem et samtaleforløb.

Parsamtaler

Gamle mønstre kan være svære at ændre på, og i krise eller pressede situationer dukker de ofte op. Gamle og indgroede forsvarsmekanismer aktiveres, kommunikationen fungerer ikke og problemer fastlåses og kommer ofte ud af proportioner.

Der skal findes nye måder at forstå hinanden og håndtere forholdet på, men det kan være rigtig svært alene og ofte umuligt sammen. Ved at have en tredjemand på holdet, et objektivt syn og en ikke-involveret rådgiver/terapeut med, lykkes det som regel af få skabt et forum, hvor der kan tales og lyttes og findes løsninger sammen.