Etisk korrekt alkoholbehandling
“Med stor tålmodighed og indsigt blev jeg hjuplet til at finde de værktøjer der skulle til for at jeg kunne blive ædru”
Bjarne 53 år
Et alkoholproblem kan være svært at erkende, både for de pårørende og for den der har problemet. Sammen kan vi i en dialog få problemets omfang afklaret og ud fra det vurdere, hvilken og hvor meget hjælp netop du har brug for.
Kontakt os på mail@alefa.dk eller tlf. 24 22 80 08 og vi kan i fællesskab udarbejde en individuelt tilrettelagt behandlingsplan.
Alkohol – fra storforbruger til afhængig
Statens Institut for Folkesundhed har i 2005 estimeret, at 860.000 danskere drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, at 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug og at 140.000 er afhængige af alkohol.
En stor del af storforbrugerene vil ikke selv opfatte deres alkoholforbrug som problematisk, selvom der er en helbredsmæssig risiko forbundet med et forbrug af denne størrelsesorden. Og det er også langt fra alle storforbrugere, der har et såkaldt skadeligt forbrug eller er afhængige af alkohol.
Grænsen mellem et skadeligt alkoholforbrug og en alkoholafhængighed er i praksis flydende, og derfor vanskelig at fastsætte. Alkoholstorforbrug kan beskrives som en dårlig og usund vane, der medfører øget risiko for en lang række sygdomme, mens alkoholafhængighed er en behandlingskrævende tilstand, som de færreste er i stand til at komme ud af ved egen hjælp.
Et skadeligt alkoholforbrug (harmful use) kan defineres ud fra WHO’s klassifikationssystem ICD-10 (The International Classification of Diseases, 10. udgave) på følgende måde:
- Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)
- Skaden er klart påviselig
- Varighed mindst 1 måned eller gentagne gange indenfor 1 år
- Afhængighedssyndrom kan udelukkes
Alkoholafhængighed derimod, er en klinisk diagnose, der kan stilles ud fra WHO’s system for klassifikation af sygdomme (ICD-10, F10.2). Hvis en person således inden for det sidste år har haft tre eller flere af følgende reaktioner, er der tale om afhængighed:
- Et tvangsmæssigt ønske om at drikke (craving)
- At man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt (kontroltab)
- Fysiske abstinenser
- Behov for større mængder alkohol for at opnå samme effekt (toleranceudvikling)
- Mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol
- Fortsat drikkeri på trods af kendskab til de skadelige følger
Er man storforbruger, kan et samtaleforløb, hvor tanker og mønstre udfordres kognitivt og anderledes og alternative handlemønstre findes, være en god løsning. Her er der tale om at få stoppet en uholdbar og selvdestruktiv handlemåde, og gennem samtaler sammen finde frem til årsagen for alkoholforbruget, samt en ny måde at handle på.
Det skal understreges, at det er vigtigt at gøre noget ved stor/overforbrug, før det udvikler sig til en eventuel afhængighed.
Er der tale om alkoholafhængighed, vil en decideret målrettet behandling være nødvendig.
Men lad os først se på, hvordan alkoholismen kan udvikle sig:
Den tidlige fase
Forbruget ser rimeligt ud for udenforstående, men kroppen har udviklet en tolerance (dvs. at man kan tåle mere og mere) over for alkohol, og de første drinks forsvinder hurtigt.
Du tænker ofte på alkohol og ser frem til enhver lejlighed, der gør det legitimt at drikke. Typisk oplever du en psykisk lettelse ved at drikke, og føler f.eks. at du har fortjent en drink efter en lang og stressende dag på jobbet. Samtidig er du utilpas ved at tale om alkohol, har dårlig samvittighed og begynder måske at drikke i det skjulte.
Den eskalerende fase
Misbruget begynder få synlige konsekvenser. Det bliver sværere for dig at passe dine forpligtelser, og familie og kollegaer må ofte dække over forsømmelserne. Du har mistet kontrollen over dit forbrug dvs., at du ikke længere selv ved hvornår du drikker, hvor meget du drikker, eller hvad der sker når du drikker. Du ved faktisk heller ikke hvornår du stopper igen – og dette sker oftere og oftere. Du er blevet fysisk afhængig, og selvværdet og selvtilliden bliver mindre og mindre
Skyldfølelserne og den dårlige samvittighed fylder mere og mere. Bemærkninger fra familie, venner og kollegaer om, at de er bekymrede for dit drikkeri, bliver mødt med bortforklaringer, vredesudbrud eller det ignoreres. Du ændrer dit drikkemønster for at dække over afhængigheden, drikker måske om morgenen, alene og i hemmelighed og er omhyggelig med at fjerne alle spor. Måske finder du et påskud til at flygte geografisk f.eks til sommerhuset for at kunne drikke i fred, eller måske går du på vandvognen for at bevise at du har kontrol over dit forbrug.
Mange vil nu begynde at love at de vil stoppe med at drikke, ’jeg gør det aldrig mere’, ’jeg stopper i morgen’, ’jeg vil gå til psykolog’ osv. men du kan ikke stoppe, for der er brug for professionel hjælp.
Den kroniske fase
Misbruget har nu fuldstændig overtaget dit liv, du bliver måske skilt, mister venner og dit arbejde. Drikkeriet foregår det meste af døgnet og du har ikke længere kræfter eller energi til at finde på bortforklaringer.
Hvor den tidlige fase kendetegnes ved en øget tolerance, kan du i den sene fase have svært ved at tåle alkohol, og alligevel er du nødt til at drikke for at holde symptomer som angst og rystelser nede.
Drikkeriet er nu blevet så selvdestruktivt, at du er villig til at gøre næsten hvad som helst for få adgang til alkohol.
Moral, værdighed og medmenneskelige hensyn spiller nu en mindre rolle i dit liv, ofte støder der fysiske og psykiske følgesygdomme til, selvmordstanker kan forekomme.