Vores visioner

Visioner

At være guide på din vej ud af en afhængighed

Al-Efa er et tilbud til privatpersoner, familier, private og offentlige virksomheder, der har brug for hjælp i forbindelse med misbrugs/afhængigheds problematikker, overforbrug, medafhængighed eller de problemer der kan være forbundet med at være vokset op med disse ting.
Vi er visionære inden for vores område, og visionen er at være i konstant udvikling og være dem, der skaber positiv sammenhæng mellem målrettet udredning, behandling og trivsel hos vores kunder.

At få virkeligheden tilbage i dit liv

Vi har øje for virkeligheden – også din. Derfor har vi et konstant fokus på at udvikle os og skabe løsninger, der følger dine behov og muligheder, uanset om du er privatperson, privat eller offentlig virksomhed.

At gøre en forskel

Al-Efa vil sammen med dig kunne sammensætte et tilbud, der er realistisk og muligt, og som tager udgangspunkt i dine behov og ønsker.
Din tilfredshed er vores succes – og det tager vi alvorligt. Derfor sætter vi vores professionalitet og fleksibilitet som garanti for, at du kan regne med, at Al-Efa vil yde det optimale for at opnå det bedste resultat.

 

Billede af vores dør på Howitzvej. Misuzo er vores sexafhængighedsbehandling, Al-Consult vores rådgivningsfirma.

 

Profil

Vi er drevet af vores værdier.

Etik i behandling er for os en respektfuld og ligeværdig måde at møde et andet menneske på, uanset baggrund, kultur, religion, seksuel observans og social status.

Dialog i behandling er for os på den ene side evnen til at lytte, observere, reflektere og forstå din situation, uden forudfattede meninger – på den anden side at kunne formidle en objektiv vurdering af din situation og hvilken løsning der kunne være en mulighed.

(Be)handling er for os den handling der skal til for at du flytter dig fra dine nuværende livsvilkår, til de ønskede og bedre.

(Be)handling er for os høj faglig standard, med brug af anerkendte metoder og terapiformer, tilpasset klientens behov og behandlingsforløb.

Balance er for os når etik, dialog og (be)handling går op i en højere enhed.
I Al-Efa engagerer vi os i enhver opgave stor som lille og leverer opdateret viden og handlekraft fra første dag. Vi har fokus på dialog, kompetence, handlekraft, engagement og nytænkning i alt, hvad vi foretager os i forhold til samarbejdet.

Sammen skaber vi løsninger for alle der ønsker en ændring – i tide.