Gentagelse fremmer forståelsen

En gang for mange år siden fik jeg af en ældre kollega et godt råd om at når der blev fortalt noget, uanset hvad og af hvem, er det klogt at spørge sig selv:

Hvorfor lige nu?

Hvem er det rettet til?

Hvad ønsker afsender?

De fleste gange er det bare snak, men prøv at stille dig selv spørgsmålene næste gang du ser eller hører nyheder.

”Behandlingssystemet er under pres” hørte jeg i P4 en morgen i bilen på vej til jobbet – forklaringen var at flere og flere ældre søgte hjælp til deres alkoholmisbrug.

Det var i nyhederne, og det undrede mig lidt – altså at det var en nyhed.

Rødvinsgenerationen, beskrevet tilbage i 2001 i artikler og i TV udsendelse, dem med de gode job, den gode økonomi og med en livsstil i overhalingsbanen.

En egoistisk tilgang til fællesskabet – linjen med ‘hvad kan jeg yde til fællesskabet’, var blevet til ‘hvordan kan jeg nyde mest muligt’Vinum Sauvignon Blanc.

Allerede dengang forudsås en magtfuld ældregeneration, der på trods at god økonomi og udpræget evne til at NYDE livet, også ville blive en krævende og økonomisk tung byrde for samfundet, da evnen til at kræve også var særdeles veludviklet.

En generation der ikke var til fælles- eller pakke/discount løsninger, men som ville kræve respekt som individ, hjælp tilpasset deres behov, og uden villighed til at tilpasse sig eksisterende hjælpe tilbud.

En ændring i brug af det offentlige apparat blev forudset i 2001 – så hvorfor overrasker det systemet i 2016 at ”rødvinsgenerationen” nu ønsker hjælp til alkoholmisbrug?

Beskrivelsen af generationen født fra 50 til 59, der nu ønsker hjælp, beskrives som overraskende og kommer bag på ”behandlingssystemet”. Ok, det siger mere om systemet end om overforbrugsgenerationen.

Gennem de sidste år har Sundhedsstyrelsen sænket anbefalingen for alkoholindtag og sidste nye er, at to genstande dagligt KAN medføre skrumpelever.

Selv myten om det sunde i et enkelt eller to glas vin, at det skulle forbygge hjertekar sygdomme er skudt ned – alkohol uanset mængde er ikke godt for helbredet, men derfor sagtens være hyggeligt og rart.