Ryger du for meget?
Er den gode virkning gået fløjten? Fylder de negative konsekvenser mere end nydelsen? Har du forsøgt at nedskære dit forbrug eller stoppe helt, uden held?
Kontakt os på mail@alefa.dk eller tlf. 24 22 80 08, og vi finder tid til en afklarende samtale, hvor vi sammensætter et forløb der passer dig.
Hvad er hash?
Hash udvindes af planten Cannabis Sativa, populært kaldet hampeplanten. Det mest almindelige er at ryge hash. Det foregår ved at stoffet varmes op og blandes med ristet tobak, hvorefter det rulles til en hashcigaret (joint) eller ryges i en hashpibe (chillum). Man kan også spise eller drikke stoffet. Det er det aktive stof THC, der giver en rus ved indtagelse af hash.
Hash fremstilles ved, at harpiks fra hampeplanten blandes med de tørrede topskud og presses sammen til hårde plader. Pot eller marihuana er derimod alene de tørrede topskud fra planten, som smuldres eller hakkes fint. Skunk er planteforædlet hamp med et højt indhold af THC. Normalt betragtes pot som den mildeste form og skunk som den kraftigste, men indholdet af THC kan variere meget, så man kan aldrig være helt sikker på styrken.
Hash er det mest udbredte blandt de euforiserende stoffer. Blandt de 16-20-årige har 36 pct. prøvet hash eller marihuana. Og ni procent har brugt det inden for den seneste måned.
Hvordan virker det?
Det aktive indholdsstof THC (Tetra Hydro Cannabinol) fremkalder en rus ved indtagelse af hash. THC opløser sig i kroppens fedtvæv og leveren, hvorfra det udskilles i kroppen. Det binder sig især til fedtvævet i hjerte, lunger, milt, testikler eller moderkage. Hash virker sløvende og kan i store doser fremkalde hallucinationer.
Hash, marihuana og hasholie indeholder ca. 420 kemiske stoffer, hvoraf ca. 60 påvirker psyken.
At være påvirket af hash kaldes oftest at være ”skæv”. De synlige tegn på rusen er røde øjne, tørhed i munden, øget puls, hjertebanken, snøvlende tale og sløvhed i bevægelserne. Stoffet ændrer stemning, sanser og humør. Følelser forstærkes – man griner måske lettere og mere af noget sjovt eller tager ting mere alvorligt end ellers. Det kan føre til såkaldte grineflip, hvor den, der har røget hash, virker fnisende og euforisk, men det kan også føre til ubehagelig panikangst. De fleste reagerer først udadvendt og siden indadvendt på hash. En hashrus varer typisk tre til fire timer, men stoffets sløvende virkning forsvinder først helt i løbet af et døgn. Hash kan dog spores i kroppen 4-8 uger efter indtagelsen.
Afhængighed, skader og forgiftning
Hash er vanedannende. Jo mere man indtager, jo mere skal der til for at opnå en rus. Man kan blive afhængig af hash. Ved ophør med længere tids hashrygning kan der komme abstinenssymptomer. Der kan være søvnbesvær, nattesved, irritabilitet og ulyst.
Jævnlig brug af hash gør en person mere sløv, langsom, ligeglad, ukoncentreret. Længere tids brug nedsætter korttidshukommelsen og dermed indlæringsevnen.
Nogle personer, måske særligt mennesker, som i forvejen har et mere følsomt sind, kan udvikle en psykose af hashrygning. Det er et omdiskuteret spørgsmål, men i de senere år er der fremkommet videnskabelige undersøgelser, der peger på en sammenhæng imellem psykotiske reaktioner og brug af hash.
(Sundhedsstyrelsen/Stofinfo)
Det tager tid at komme ud af/komme sig efter et hashmisbrug, både for unge og ældre.
En af grundene er, at hashen binder sig til fedtvævet i kroppen samt i og omkring hjernen, hvilket tager tid at restituere.
En anden grund er, at de psykiske processer gennem hashens påvirkning, langt hen ad vejen er gået i stå – og de kognitive evner kraftigt reduceret, bl.a. evnen til at konkludere og reflektere, til at forstå hvad andre mener, og til at lære af erfaringer.
Derudover opleves ofte dårlig hukommelse, at man glemmer aftaler, tidspunkter, møder etc. Og endelig de endnu mere begrænsende aspekter; at man lever i sin egen verden, uden rigtig selv at være klar over det, at man bliver ligeglad med relationer, at man ikke længere ved, hvordan man skal agere i sociale sammenhænge og at man til nød ser at det er blevet vinter, forår osv., men ikke mere. Altså lever den hashafhængige til sidst i en glasklokke, isoleret og med følelsen af at være ensom, misforstået, utilstrækkelig og mislykket.
Det mindste problem for den hashafhængige er at blive hashfri, mens det at forblive hashfri handler om at tilegne sig en helt ny livsstil. Hertil kræves en intensiv og speciel målrettet indsats, både fra den afhængiges og fra behandlerens side.
Vores behandlingstilbud er anonymt og privat, hvorfor der er egenbetaling – med mindre du har en forsikring der dækker.