Landsbytosser i en agurketid

Franks Corner.

Alt der skrives, gættes og påstås står for egen regning. Læserens formodninger og konklusioner står for læserens egen regning.

Agurketid… et underligt navn for en kedelig periode – eller en nyhedsdød tid. Agurker: grønne, stive, krumme, lige og struttende at liv – i den grad en grønsag der emmer af liv.

Nyheder har det da ej heller skortet på i den store verden – så store nyheder at den lokale andedam næsten er overdøvet.

Landsbytosse er et godt ord. Venligt, uden at være nedladende – forstående, uden at rumme fuld accept – rummeligt, uden at være grænseløst.

Et godt dansk ord.

Landsby tosser

Den ulykkelige og næsten uløselige situation i Mellemøsten, hvor alt for mange mennesker lider pga. fanatisme og manglende vilje fra begge sider til at lytte og forstå, bruges i den hjemlige andedam til at profilere egne interesser – på den ene eller anden måde.

Jeg fandt 3 eksempler på landsbytosserier og for ikke at ryge ned i racisme hullet, der formørker enhver sund fornuft og udelukker aktiv lytning, har jeg fundet to landsbytosser af egen avl og en importeret.

Rækkefølgen er tilfældig, så der er ingen vurdering på hvor højt der scores på tosselisten.

Landsbytosse nr. 1

the-fools-jester

Min gamle partikammerat Mogens Camre – den polske revolversmugler, tidligere socialdemokrat og nuværende dansk folkeparti repræsentant i Gladsaxe byråd syntes åbenbart ikke at den ulykkelige situation i Gazastriben fik nok opmærksomhed.

Mogens følte sig kaldet til at forsvare Israels ret til selvforsvar ved at sammenligne konflikten i Gaza med tyskernes jødeforfølgelse før og under 2. verdenskrig, men forstået sådan at befolkningen i Gaza var at sammenligne med tyskere under 2. verdenskrig?

Nu kan jeg på ingen måde forklare eller forstå hvad der foregår på øverste etage hos Mogens, men kan efter hans udtalelser regne ud at der er masser af plads til lidt sund fornuft – det virker næsten som om der er fuldstændig tomt og klar til udlejning.

Udtalelserne kan være en panikhandling, angst for at blive gemt og så lidt begyndende demens. Mogens er tidligere kommet med tilsvarende udtalelser om muslimer og om østeuropæere, men blev hurtigt banket på plads at Pia Kjærsgaard.

Mogens er 78 år og har glemt det – lad os i fællesskab glemme Mogens.

Landsbytosse nr. 2

3356046

Abu Bilal Ismail, imam fra Århus, opfordrede ved fredagsbønnen i Grimhøjmoskeen til drab på alle jøder og ikke bare drab, men med lidelse. Må vel forstås som lidt tortur inden den endelige aflivning – for nu at blive i jargonen.

Endnu en landsbytosse, der måske lige som Mogens manglede lidt opmærksomhed og ikke fik nok ved sidste forestilling. Imamen var sidst i nyhederne da han opfordrede unge til at rejse til Syrien og slås.

Det benægtede landsbytossen Abu Bilal Ismail selvfølgelig,

Som i tilfældet med landsbytosse nr. 1 er der masser af plads på øverste etage til sund fornuft og lidt virkelighedsopfattelse.

Landsbytossens fredagsbøn blev optaget og lagt på Youtube og en oversættelse fra arabisk til dansk forelå meget hurtigt. Atter trådte landsbytossen i karakter og benægtede fakta ved en konfrontation.

Her kom Abu Bilal Ismail på linje med – ja, jeg vil nok sige overgik, Kristen Poulsgaards udtalelse ”Hvis det er fakta, benægte a fakta”.

Pragtfuld underholdning – hvis ikke lige det var fordi at Abu Bilal Ismail sammen med mange andre mente hvert et ord der blev sagt.

Landsbytosse nr.  3

apriljester

Inger Støjberg, Venstres politiske ordfører, tidligere ikke uddannet journalist – ja det lyder lidt mærkeligt, men Inger troede hun var uddannet journalist fordi hun tidligere ejede firmaet ” Støjberg Kommunikation”.

Inger den 3. landsbytosse kom farende ind fra det yderste højre med en velkendt og ikke særlig begavet udmelding fra kassen af populistisk øregejl og meget letkøbte point.

Stop indvandringen fra ikke vestlige lande (læs – ikke flere muslimer) og så en masse velkendte tal på manglende integration, overrepræsentation i ledighedskøerne osv osv. Godt nok agurketid og det helt rigtige tidspunkt til et opgør med muslimer/islam.

Inger for fanden – Ramadanen slutter i dag og tre dages eid-festligheder starter.

Den totale mangel på situationsfornemmelse er skræmmende – og må siges næsten at overstige landsbytosse niveauet. Det er meget tæt på hjernedødt.

Fremtidsønske

I stedet for at politikere og andre professionelle meningsdannere klapper ryg en uges tid på Bornholm med fuld mediedækning, burde samtlige landsbytosser have en uge sammen – også på Bornholm.

Og så selvfølgelig tvinges til at høre på hinanden – det ville give fred. Om ikke andet så for resten af Danmark.