Som fanden læser bibelen

Fie og Franks Corner.

Alt der skrives, gættes og påstås står for egen regning. Læserens formodninger og konklusioner står for læserens egen regning.

Atter er et par uger gået, og mange hjemlige og vigtige nyheder er gået tabt i de store nyheder udefra. ”God” politik er jo at fjerne fokus fra ubehagelige problemer ved at tale om andre og ”vigtigere” ting og bede til, at folkets hukommelse er lige så ringe som politikernes evne til  at tage ansvar.

Som fanden læser bibelen

En god nyhed var de faldende ledighedstal – der dog stod til et hurtigt fald. Det var ikke så meget beskæftigelsen der steg, men snarere ledige der blev udelukket fra dagpengesystemet, og dermed ikke længere talte med som ledige.

vægt

Kontanthjælp til de ”heldige” og uddannelsesstøtte eller ingen hjælp til de uheldige. Sådan kunne man fristes at tænke – det er selvfølgelig som almindelig borger tankegangen er sådan.

Politisk tænkt er det omvendt – faldende ledighed = succes, og så hul i hvordan tallene er fremkommet.

Inden der kunne komme for nærgående spørgsmål eller i det hele taget blev mulighed for at forholde sig til virkeligheden for de ”ikke mere ledige”, gik Krim krisen ind i en ny fase og samtlige politikere, der havde den mindste mulighed for det, skulle frem med ”hjælpepakker” og ”rigtige” holdninger.

Nok mest for at profilere sig og for at få opmærksomheden væk fra den hjemlige andedam og de manglende ressourcer, der er til rådighed for at afhjælpe fattigdommen i Danmark. Hvorfor også ”nøjes” med de hjemlige forhold – når der endelig er en mulighed for at redde hele verden?

Herhjemme taler vi om, at et par milliarder danske kroner om året ville være nok til at hjælpe vores egne borgere til at få/beholde et rimeligt forsørgelsesgrundlag, og ikke forsvinde ud i et tomrum skabt af virkelighedsfjerne politikere og embedsmænd.

Men nej, Danmark skal tilbage på sporet! At sporet så lige tager en mindre omvej forbi Ukraine og drysser et par tusinde milliarder EURO af til et fattigt, korrupt og ikke demokratisk land, det betyder intet i forhold til den politiske vilje til blindhed. Vi ser det vi ønsker, håber og som kan sætte os i det bedste lys.

Ukraine har en demokratisk og lovlig valgt regering og præsident, som et mindretal ønsker afsat – stærkt støttet at ”europæiske” interesser og vel en drøm at få del i det rige vestens goder.

Vi har så en udenrigsminister, Martin Lidegaard, der end ikke er valgt til Folketinget: men hentet ind til stillingen. Man kan derfor (meget firkantet sagt) ikke på nogen måde sige at Martin selv opfylder bare en brøkdel af det han forventede, at den nu væltede præsident skulle opfylde.

Martins demokratiske debut (valg til Folketinget) foregik lige så udemokratisk – han fik færrest stemmer, men kom i Folketinget i 2000 på en teknisk fejl. Partikontoret meddelte ved en fejl at opstillingen var kredsvis (partistemmer tilfalder første kandidat på listen) og ikke som vanligt efter antal personlige stemmer. Altså noget mere demokratisk – at den der får flest stemmer kommer ind.

Martins modkandidat Charlotte Fisher – forsøgte på demokratisk vis via de radikales hovedbestyrelse at få Martins, ved en teknisk fejl erhvervet, mandat: men måtte se sig slået med stemmerne 25 mod 24.

Godt for Martin, at der ikke var ”demokratiske ukrainske tilstande” i Danmark i år 2000 – så var han sgu nok ikke endt som udenrigsminister i dag.

Sjovt nok med tolkningen af demokrati og egne politiske ambitioner. Det virker som om de ikke fungerer sammen.

Forunderlige verden

hval

Endnu en radikal blev reddet at Ukraine – Manu slap ud af klemmen om de mange millioner der er foræret til hvem det måtte passe, af en skare alt for magtfulde embedsmænd.

Med stor sikkerhed vil samme embedsmænd analysere problemet ud i den blå luft og forsætte som vanligt. Hvis ikke, det er næsten for gennemskueligt selv at skulle stå for ”analysen”, så kender de helt sikkert nogen eksperter, der kan stå for en gennemgribende analyse. Kender sikkert nogen, der tidligere har hjulpet i lignende situationer og har helt sikkert en pulje der kan finansiere/betale for analysen.

”Politikere forgår men embedsmandsværket består”

Selv med stor respekt for Manu’s evner og store overblik vil det kæmpestore ministerium ikke kunne styres af en enkelt mand – uanset hvem.

Så rigtig meget af arbejdet og beslutningerne kommer til at blive udført af embedsmændene – hvilket betyder at Manu kommer til at blåstemple, fastholde og udbygge embedsværkets magtbeføjelser.

En embedsmand kan åbenbart ikke fyres – men forflyttes, og kulturen flytter med og det hele starter forfra.

Manu – hvad nu? Selv som pædagog må du da kunne se af handlinger har konsekvenser? Og ved gentagelser skal der andre metoder til?

Ring hvis du har brug for uvildig rådgivning og sund fornuft – på dansk og ikke kancelli* sprog.

*Et for den almene befolkning ukendt sprog, der dækker over fup og fiduser”

fiduso